Drik masser af vand!
Drik masser af vand!

Skrevet af Kim Long Nguyen, 20. maj 2016
Tags: Sundhed, Livsstil

Vand er uhyrlig vigtig for os mennesker. Uden vand og væske vil kroppen ikke kunne fungere optimal, pga. dehydrering, dog er nogle bedre til at drikke vand end andre.

Til daglig drikker jeg ca. 2 - 3 liter vand om dagen, hvilket jeg har gjort i mange år nu. De dage hvor der trænes, indtages der lidt mere. Jeg har dog ikke altid været god til at drikke vand. I mine yngre dage drak jeg meget saftevand, Nestea, sodavand o.l. og ikke så meget vand, da jeg gik mere op i at det skulle smage godt fremfor sundheden.

Nu hvor jeg er blevet meget mere bevidst om helbredet, kosten og forståelse af kroppen, drikker jeg udelukkende kun vand hver eneste dag. Dansk vand kan jeg også godt finde på at drikke i ny og næ. Det er dog utroligt sjældent jeg drikker sodavand, kun når jeg er til fest, hvor sodavand blandes med alkohol.

Jeg kender mange, som ikke kan lide at drikke vand. Primært pga. det ikke smager af noget. For mit vedkommende tænker jeg selvfølgelig på sundheden, og der findes ikke noget sundere og renere væske end vand, samt vand ikke indeholder kalorier. Vand smager trods alt ikke af noget og dårligt smager det hellere ikke. I mit mindset tænker jeg slet ikke over smagen, men hvad det gavner kroppen. Al sodavand, saftevand og læskedrikke er faktisk tomme kalorier, som ikke har nogen gavn for kroppen. De indeholder meget sukker, hvilket er kulhydrater, men det giver ikke nogen mæthedsfornemmelse.

Man kan så vælge at drikke sukkerfri sodavand, såsom Cola Zero, Pepsi Max eller lignende, hvor kalorieindholdet er næsten lig nul, men til gengæld indeholder disse Aspartam, som er et kunstigt sødestof. Undersøgelser har vist at dette stof kan være kræftfremkaldende afhængig af mængden der indtages, hvorfor jeg tager afstand til samtlige produkter, som indeholder kunstige sødestoffer. Man kan stort set få kræft af alt nu om dage, så man kan aldrig føle sig sikker, men det er en personlig præference.

Vi er alle sammen forskellige og har forskellige behov, og hvad den enkelte individ spiser og drikker er helt op til én selv. Min hensigt er slet ikke at skelne mellem hvad der er rigtig og forkert, men simpelthen hvordan jeg gør det. Bliver folk inspireret af min gøremåde, kan det kun give et smil på læberne.

En anden grund til jeg kun drikker vand, er fordi jeg elsker god mad. Jeg elsker simpelthen god mad, og vil derfor ikke spilde mine kalorier på læskedrikke, samtidig er vand sundere og langt billigere.Vand er en vigtig kilde, og jeg kan tydelig mærke forskellen på kroppen, når der ikke indtages nok vand, især til træning. Føler ikke kroppen og hjernen fungerer optimal.

Nu skal man hellere ikke drikke vand blot for at drikke, men drik omhu. Lyt og forstå de signaler kroppen udsender. Det er kun én selv, som ved hvad der er bedst for kroppen. For meget vand er også skadeligt, da man kan få vandforgiftning, så ligesom alt andet skal det være med måde. Vand er også utrolig god til at fjerne sulten midlertidigt, hvilket er nyttigt når man faster.

Mit råd er derfor at drikke rigelig med vand til dagligt. Nu hvor det varme vejr er ved at nærme sig, er der ekstra behov for vand. Jeg har som regel en halvliter vand med i tasken, når jeg bevæger mig udendørs.

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort