Er hjemmetræning effektiv?
Er hjemmetræning effektiv?

Skrevet af Kim Long Nguyen, 28. februar 2018
Tags: Sundhed, Aktiv, Livsstil, Træning

Har du en travl hverdag, hvor der ikke er meget overskud til træning, kan hjemmetræning være en mulighed. Hjemmetræning har altid eksisteret og mange gør det i dag. Eksempelvis er en løbetur i omegnen reelt set hjemmetræning, dog er det typisk begrænset hvad man lave af øvelser derhjemme.

Typisk består hjemmetræning af øvelser med fokus på sin kropsvægt, dvs. armbøjninger, mavebøjninger, pilates, yoga osv., men ved at lave de samme øvelser gang på gang er det kun et spørgsmål om tid før det bliver for ensformigt og kedeligt. Ambitionerne for at træne derhjemme afhænger helt klart af de udstyr der er tilgængelige i hjemmet samt ens kreativitet. Med en måtte, elastikbånd og nogle håndvægte kan man komme ret langt, men igen er det begrænset hvad man kan lave af øvelser.

Fordelen ved at træne derhjemme er følgende:

  • Spare transporttiden ved at tage hen til det nærmeste træningscenter
  • Have mere tid med familien
  • Træne når man har lyst, dermed øget fleksibilitet

Dog følger der også en række ulemper:

  • Begrænset antal øvelser og udstyr
  • De samme øvelser bliver for ensformige
  • Sværere at fokusere på sin træning ift. distraheringer i hjemmet
  • Begrænset modstand ift. vægte
  • Manglende samvær med andre

Der er fordele og ulemper ved at træne hjemme ligesom alt andet i livet. Det der er vigtigt at forstå er, at hjemmetræning bør være en supplement til din livsstil, især i de travle dage. For mit vedkommende hælder jeg mere til at træne i træningscentret, da jeg er mere fokuseret og målrettet, hvilket er at træne bestemte muskler og så er det bare hjemad efterfølgende. Derudover er der også alverdens vægte, maskiner og udstyr, som har en meget større effekt og fleksibilitet på træningen.

Ved at træne derhjemme oplever jeg ofte, at jeg bliver distraheret af alt muligt andet. Desuden er min motivation også større i træningscenteret, da der for det første også er andre til stede som træner, og for det andet alt i træningscentret er træningsrelateret, så der skal mere til for at blive distraheret.

Så selvom man har en travl hverdag og ikke formår at tage forbi Fitness World eller lignende, kan man blot bruge lidt tid på hjemmetræning og få noget udbytte den vej. Hjemmetræning er bedre end ingenting, men det kræver så selvdisciplin og viljestyrke. Helt nemt er det ikke, hvis man ikke formår at bevare fokusset derhjemme.

Og det er vigtigt at forstå, at hjemmetræning ikke giver samme effekt som at træne i træningscentret, idet der er begrænset muligheder ift. træningsøvelser og vægte, medmindre man har tilstrækkelig udstyr, hvilket de færreste har.

Vil jeg så anbefale hjemmetræning? Helt klart og jeg gør det også selv. Har dog sværere ved at fokusere på træningen derhjemme, men det gør det nemmere, hvis jeg målrettet ved hvilke øvelser der skal fokuseres på.

Nu har jeg for nyligt erhvervet en pull-up bar, som kan monteres på dørkarmen. Er superglad for den, da jeg nu kan lave pull-ups så tosset som jeg nu har lyst til, plus det giver en øget variation i træningen. Pull-ups er en dejlig god øvelse for kroppen, da den stimulerer flere muskler i overkroppen.

Din krops sundhed afhænger af, hvor meget du ligger i det. Ved at inkorporere hjemmetræning i din dagligdag styrker du ikke kun kroppen, men formår at vedligeholde og bevare en sundere og aktiv livsstil.

Den største udfordring ved at leve sundt og aktivt ligger i det mentale, så det er bare med at overkomme denne og udnytte kroppens fulde potentiale.

Håber dette indlæg har givet dig mere indsigt og motivation til også at få indført noget træning derhjemme.

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort