Muskelsmerter og Foam Roller
Muskelsmerter og Foam Roller

Skrevet af Kim Long Nguyen, 25. september 2017
Tags: Sundhed, Træning, Skader

Foam Rollers har faktisk en helbredende funktion mod forebyggelse af muskelsmerter og ømhed, og du har med garanti set folk bruge dem i træningscentret.

Men det er ikke kun ifm. træning, at disse er til gavn. Arbejder man i et kontor-miljø, er der større chancer for at udvikle muskelknuder (myoser) ved nakke - og skulderområdet, som kan give ubehagelige smerter. Og årsagen til at disse knuder opstår, er primært pga. overbelastning og spænding på en muskel eller sene. Oftest spænder mange sin nakke eller skulderblade ved siddestillende positioner, uden at de faktisk er opmærksom på det. Og gør man det i en hel arbejdsdag og i længere tid, vil disse knuder udvikles relativt hurtigt.

Foam Rollers har dermed også en nyttig formål til dette scenarie, da den har en funktion til at forebygge og opløse disse knuder. Med andre ord er det en form for massage-værktøj, som formår at trykke visse steder på kroppen, som du ikke selv kan gøre. Og da man selv er i kontrol med rullen, bestemmer man selv hvor og hvor længe der skal masseres.

Så en dårlig investering er det ikke, hvis man gerne vil anskaffe sig én til hjemmet, og de kan købes til en meget fornuftig pris. Jeg har også én derhjemme, og bruger den ca. 1 - 2 gange om ugen, hvor der er fokus på ryg - og benmusklerne, blot for at forebygge mod knuder og muskelsmerter. Det er blot 10 - 15 min., der skal afsættes, hvilket er godt givet ud. Hellere investere lidt tid i at pleje kroppen end at døje med ubehagelige smerter.

Døjer du dermed med muskelsmerter eller myoser, vil jeg helt klart anbefale at benytte en Foam Roller, enten i træningscentret eller anskaffe én til hjemmet. Fordelen ved at have den derhjemme er at det giver dig den fleksibilitet til at bruge den når som helst. Desuden fylder den ikke så meget, så den kan nemt gemmes væk under sengen eller lignende.

Med en aktiv krop uden smerter og diverse skavanker, giver det én så meget mere energi og overskud til at nyde livet, så der er faktisk kun fordele ved at pleje kroppen. Det eneste der kræves fra dig er blot din indsats og interessen for en sundere krop.

Kroppens sundhed og velvære afhænger af dig, så gør den en tjeneste ved at pleje og forstå den

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort