Vægten er bare et tal
Vægten er bare et tal

Skrevet af Kim Long Nguyen, 24. januar 2017
Tags: Sundhed, Livsstil, Fedttab

Vægten er et godt værktøj til at måle sine fremskridt på, men det kan også nemt tage overhånd. Ved at bulke giver det selvfølgelig mening at vægten stiger, da hensigten er at bygge muskelmasse, hvor cutting går den modsatte retning. Her er det godt at bruge en vægt til at måle sin kropsvægt, blot for at få en indikation af, om det går den rette vej.

Ved cutting eller vægttab, kan det nemt gå over gevind for nogen, hvis kropsvægten prioriteres over kroppens udseende og form. Er ens mål at tabe sig X antal kg, hvor der ikke tages hensyn til kroppens behov, dvs. benyttelse af ekstreme metoder såsom minimal indtagelse af ernæring og hyppig træning, er det kun et spørgsmål om tid, før kroppen giver op. Og det er ikke nogen langvarig løsning.

Vores kroppe er smukke og unikke på sin egen måde, og det er derfor ekstremt vigtigt at der er forståelse for kroppen, især kosten og søvnen hvilket er de vigtigste parametre når det kommer til kroppens udvikling. Typisk når der er tale om vægttab, menes der fedttab. Det er i sjældne tilfælde der ønskes formindskelse af muskelmassen, medmindre det er hensigten, og her er det vigtigt at der er forståelse for kosten og de forskellige makronæringsstoffer, dvs. proteiner, kulhydrater og fedt, samt kroppens kaloriebehov.

Proteiner er nemlig kroppens kilde til at bevare og bygge muskler, dermed vil musklerne forsvinde relativt hurtigt, hvis kroppen ikke får dækket sit protein-behov. Er det fedtet der ønskes at formindske, men tilgangen til udførelsen er forkert og usundt for kroppen, vil den enkelte aldrig blive tilfreds. Det kan godt være at kropsvægten på vægten falder, men det er ikke kun alene fedt der ryger, men også musklerne, og dermed er det ikke en holdbar og langvarig løsning.

Fedttab/vægttab er et meget aktivt emne, som konstant florerer rundt i medierne, især efter nytår. Det hele handler om at besidde den rette viden, idet ved man hvad der skal til, vil det ej længere være et problem eller bekymring.

For mit vedkommende har jeg fået relative gode resultater for fedttab ved at faste og følge Keto-diæten, som jeg vil beskrive mere om når der er eksperimenteret yderligere. Det fungerer perfekt for mig, og jeg har aldrig haft det bedre, samt fedttab slet ikke er en byrde længere. Der benyttes en vægt i ny og næ for hyggens skyld, men prioriteten er helt klart kroppens sundhed og udseende. Det er disse parametre som gør mig tilfreds og glad og ikke tallet på vægten, hvorfor vægten slet ikke har nogen påvirkning på mig.

Har du et mål om at formindske fedtet, er mit råd til dig dermed at nedprioritere vægten. Ikke lad dette apparat afgøre, hvor meget kroppen skal veje. Vægten viser nemlig bare et tal, og ikke om kroppen ser godt ud foran spejlet. Det er kun dig, som kan kontrollere hvordan kroppen skal se ud.

Forstå, elsk og vedligehold din krop og dens behov, og resultaterne vil komme.

Har du behov for andre råd og inspiration, så kontakt os endelig. Et enkelt spørgsmål kan muligvis ændre livet for dig.

Relevante indlæg

0 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort